Paa sengen faar jeg 2 brev, 1 fra Maribo med 20 kr. og et fra frk Rønnov. Jeg læser Kai Thornefelds bog: ”Jorden rundt paa cykle” færdig og laaner W. den. Niebuhr har for en gangs skyld lavet noget godt, kommunen er blevet snyt lidt, saa nu kommer menighedshjemmet. Der er brev fra Henny, hun er pige i Farum Præstegaard og er nasist. Jeg ser først ⊥ ved middagen, er med nede, far snakker med os og er sød, han hører presse paa mit værelse. Jeg har den grønne kjole paa og lover en smart frisyrer. Vi er hos overlæren, vi ser hele skolen, den er velnok blevet dejlig, jeg maa tænke paa Nørrer – uha.
Ruth, spørger, om jeg er blevet forlaavet, det gaar aabenbart rundt i sognet, men dem om det. Overtoldkontrolæren er der, de er ikke nasister, han har pas til sit eget hus. Tvebakkerne og Lunn er der ogsaa, de er ikke kostfornægtere hos overlæren, vi faar piskefløderand. Narvig falder i nordmændenes hænder i dag, det er Hitlers første nederlag. Er hos ⊥ i aften.