Vi er i kirke, der er en stor kirkealtergang, Krarup tælder hattene i vaabenhuset, det er vandstandsmaaleren. Bedstefar er med. Det er et flot vejr, med en rigtig Julihimmel. Vi drikker kaffe paa verandaen, saa cykler Eva og jeg til det røde hus, der er møde, vi gaar en tur der og kører hjem gennem skoven. Vi kommer forbi kirsebærrene, jeg fylder mig, som jeg aldrig har gjort før. Jeg hener [henter?] Diks salve og taler med ”spionen”, han er en stor charmør, men netop derfor. Eva og jeg er i kirsebærrene igen, efter nogle til Dik. Vi faar gedden til middag, den er dejlig fast. Dik og jeg er ude at se paa bedriften og katteungerne. Da huset er gaaet til ro, er vi nede i kirsebærrene igen, mor og tante er med, sognefogeden kommer forbi, jeg maa ogsaa tage af hans træer, vi er inde at se hans stangmoderne bedrift, saa faar vi most, han fortæller historier, om Martin, der havde revolver med i skole, og om Kristæn, der lukkede Johanne ud i slagtetruet i mosen paaske dag. Ham kan jeg lide, han siger selv, [at han højner en skimlet helgenkappe i ham?]
Søndag den 14. Juli
Svar