Er sent oppe, nu skal jeg til at over være disse skrækkelig kedelige frokoster igen, hvor kun Lunns afroismer [aforismer] lyser op, ⊥ er her jo ikke. Vi ”orner” huset yndigt, saa gaar vi op i kirken, da Gunnar og Kirsten kommer, er jeg lige ved at dø af grin, organisten og overlærens ansigter – det har jo været en hemmelighed. Edel Lomholt og vi, er de eneste, der er med, bagefter faar vi knas i havestuen, Kirsten og vi drikker dus, hun er vældig sød, de aner ikke spor om deres fremtid, ikke engang, hvilken baad, de skal tage til Aars med. Da de er taget af sted, snakker vi med tandlægen, saa er vi inde i Lemkes friluftsmagasin, at købe et par ski til mig, jeg maa have nr. 40 i støvler, staar op i sporvognen, for at øve mig i at staa på ski, for nu forsvinder sneen sikkert. Vi er inde hos fru Paulsen (mors klinikdame). Jeg gaar hjem fra [staden?], jeg ser en stor flok stære, saa nu har vi foraar. Karen har stjaalet en masse fra Lunn. Savner ⊥ og drømmer om ham i nat. Jeg kan ikke holde ud at drive, jeg har hele tiden paa fornemmelsen, at der er noget jeg skal op at læse.

V: 2 Madera

[Gunnar Aukens og Kirsten Lomholts hemmelige giftermål blev noteret i kirkebogen; Birgit, hendes mor Elise og Kirsten Lomholts slægtning Edel var vidner. Vielse nr. 10 på denne side]