Hele familien er med onkel ude at kører. Det regner. Jeg hjælper faster at lave romskum. Sikken en middag. Faster siger: ”Bliv for alt i verden ikke lægefrue.”

Jeg tegner mens de andre taler om Lithana. Onkel undersøger mig for polypper. Jeg er ude at kører med ham, den øvrige familie er også med. Da vi kommer hjem, er der 2 smaa piger her, der skal hilse paa fasters lille feriepige, de bliver hvist lidt forbavsede over at se mig. Vi faar is og hører gramofon. Den ene er 2 aar, et fremmeligt barn, men ikke spor sød – smadder forkælet. Den anden er 13 aar og sød.

Da de er gaaet efter middag, gaar mor og jeg en lang haardt tiltrængt tur. Jeg vejer 72 kg, men jeg vil ikke tabe mig. Vi plukker markblomster og ser jordens skønneste solnedgang – den er skøn.

Da vi kommer hjem er Laurits her. Jeg har snart glemt sparekassebestyrens børn. Aldrig har jeg været saa spændt paa radioen. Nu er tyskerne godt i gang med England. Bare de klarer den. Det rumler i verden. Sveden perler af min pande, og saa er det barer fester. Det er sidste nat jeg sover i dette hus, hvor jeg har holdt ferie i c. 10 aar. Det er vemodigt