Fjerreslev, Løgstør, Viborg
Under Petersens ledelse gaar vi en pragtfuld tur paa 3 timer, først over heden, saa Lækdal [?], dybdal, langdal og over frugtbare marker hjem. Jeg hilser paa en af fiskerne. Til frokost har vi en glubende appitit. Vi vilde gerne ha´været her noget længere, men nu maa vi forlade Vensyssel. I Fjerritslev er der dyrskue. Vi sejler over Aggersund og kommer til Bjørnsholt eller Vitskøl, her er drengehjem og vi ser den gamle kirke og ruinerne af klosteret. Kronprinsens jagtdistrikt er kønt. Vi bor paa hotel Phoenix i Viborg, far gaar en tur med os til søen hvor fru Kaae giver os alle en dejlig sejltur, vi gaar en tur paa Borgvold og er ude at se klosterkirken.
Kamma og jeg ser på butikken og forsyner os ret rigeligt med slik. Vi har hotellets bedste værelse, med stor altan o.s.v. Portien og tjenerne er uovertruffet flinke. Jeg køber Quetex [?] til 2 kr, og ortner neglene. Far kommer sent hjem, han har været rundt paa hotellerne at forhøre sig om priserne.