De 2 smaa drenge, der druknede i kloakken bliver begravet. [Mogens og Leif Jensen, 5 og 6 år, noteret i kirkebogen: Druknet i kanalen] Da W. kommer med et brev bliver jeg henrygt – men saa er det fra Norge. Jeg fotografere far med præmietyrsskiltet om halsen, det er sidste dag han er præsident, i dag bliver Rydgaar det. Mor ligger i sengen. W. og jeg luer gaardsplads, jeg faar 2 høns til at æde af min haand. W. og jeg skifter vand hos vore guldfisk, det skal gøres godt, saa det tar’ det meste af eftermiddagen. Jeg sopper barfodet rundt i vandet. W. og jeg ordner stykket ned mod vejen, vi æder en masse grønne blommer og stikkelsbær. Jeg støder foden lidt, da jeg hopper ned i fiskebasenget, men tænker ikke paa det førend om aftenen, da jeg har været oppe hos fru Bloc, da kan jeg næsten ikke støtte paa det, mor ringer efter dr. Ellehauges kvindelige vikar, men hun kommer først i morgen. Jeg faar neo[neoropal?] og saa gaar smerterne omtrent væk. Wandas føl kommer ikke til stævnemødet, saa W. er rasende, nu finder jeg en tysker, siger hun. Jeg kan kun kravle paa knæ. Mor er sød, far er meget nervøs.