Den nye vogn er ankommet og den røde farve straaler paa gaden hvor alle vender sig om for at se den. Vi er henne hos fasters dameskrædderinde med chokolade, saa er vi i haven men maa løbe op da det begynder at regne. Onkel har vanvittigt travlt. Vi læser lange afhandlinger om den saa skrækkelige forsvundne [Gurli]. Elna køber Tempo, jeg læser til familiens fornøjelse ægteskabsanongcerne men maa forkaste dem alle. Jeg bliver vejet og vejer 130, saa maa jeg 15 pund ned. Elna faar en ny kjole og ungerne faar sko og legetøj. Nanna er helt bestyrted over at der serveres is, chokolade, vindruer og blommer til aften, vi er ikke særlig sultne da vi ikke har bevæget os i dag, vi gaar derfor en yndig lille tur. Nanna sover for 1. gang alene, jeg er inde at snakke med hende, men [de?] bliver kun til sjov.
Tag-arkiv: gurli
Fredag den 4. august
Det tordner og regner, til frokost er sparekassemanden her, Nanna og jeg er med onkel ude at køre i regnvejret, jeg sluger aviserne om Gurlis fund. I en artikkel læser jeg om fru Ebba Duurlov. Vi ligger paa græsplænen og gaar tur i det brændende varme vejr, jeg faar lov til at trille med vognen; Nanna vælter en æske chokolade paa gulvet, faster tror hvist at det er mig, men siger ikke noget. Onkel indviterer Nanna og mig i biografen, vi ser ”Blaavand melder Storm” med fortale af Stauning, Nanna sover og vi kan ikke høre et kuk af hvad der bliver sagt, den er ogsaa meget slidt, men egentlig meget morsom; bagefter faar vi 2 isbægere og en masse frugt. Faster har . 6000 kr. regnskab og er først færdig kl. 2, jeg kan ikke sove før end der er ro i huset.