Faar lov til at invitere klassen til paa Mandag.
Følges med Grit Cornelhussen ind, hun er paa tandlægeskolen. Vi faar matematik i stedet for sang, saa i den time faar vi regnet de stykker, vi skal aflevere. Jeg kan til fru Lilholds store forbavselse tænke. Hun gennemgaar noget nyt, og jeg er den, der er bedst til det.
Er en god forsvarer men en skit maalmand. Paa Lørdag skal vi muligvis have kamp mod Kristianhavn. Jeg ser Knud Meding gaa fra handelshøjskolen. Møder tilfældigvej ꓕ paa Englandsvej, saa vi følges ad ind ad gaarden, og far synes, at han er sød til at hente mig. Vi er paa nøddetur i anlæget, han er hos tandlægen og jeg sætter blomster i vand og ordner mit værrelse. ꓕ har nogle af fars konvoluter i sit skrivebord, det er skrækkeligt, jeg maa ikke se i skuffen.
Det maa jeg vænde ham af med, men det er ikke saa let at sige det til ham, han kan jo ha’ faaet dem fra sit hjem. Han er ude hos Stobbe. Jeg er halvgal paa ham. Inger er herinde, men hun skal først ind i badmintonhalden, der er 77% chance for, at hun kommer igen kl. 9. Jeg vilde i grunden meget heldere i seng nu. Hvad skal jeg dog gøre ved ꓕ. Han er godt selv klar over, at jeg er gal. Jeg gidder ikke følge Inger hjem, og hun kommer heldigvis ikke. Far og mor taler med mig om ꓕ, de spørger, om vi er forlovede o.s.v. Far tror, at han er en stor sjejk. Jeg er ked af, at han har laant 30 kr. af ham.