Jeg sidder ved ^ i kirken, vi 2 er henne paa skolen efter margarinemærker, men der er ingen i husstanden der kan faa.

Svend V Knudsen afæren opklares, Lunn og jeg har byttet et par konvolutter om, manden er heldigvis vældig flink.

Tage er her til middag, vi spiser min fromage, den er god.

Er nede hos drengene det meste af eftermiddagen, mor er rasende fornærmet, men foreløbig holder vi den gaaende. Jeg siger, at jeg skal ud til Inger, og så hopper ^ og jeg over plankeværket i haven, vi er ogsaa inde hos Inger, hun gaar med ud til fælleden, jeg sørger for at de bliver dus, hun er lidt utablerlig [utaalelig? uterlig?], bliver ^ og jeg bagefter enige om. Jeg gaar ind gennem kirkegaarden og ^ hopper over ved brændehuset. Vi ligger paa hans fifa og han siger ikke, hvad han er lige ved. ÙÚ, det er dejligt, vi taler om fremtiden, men jeg vil ikke giftes med ham tror jeg – og dog. Jeg giver ham et af Tofts [?] billeder af mig og faar et af ham med studenterhue, han ser i grunden dum ud paa det, men jeg er knusende forelsket i ham. Kirsten og Gunnar er her til aftensmad, derefter er jeg igen nede hos drengene. Karen og Gerda er her med 2 gamle messinglysestager, som er testamenteret til kirken. Dorff og jeg sidder i fifaen. Far følger dem hjem, men mor bliver tilbage, hun overrasker ꓕ og mig, det er skrækkeligt, hvis hun har set noget, det tror vi straks –V- men vi undersøger døren, men hun har bare hørt Chr. sige, at jeg render der nede altid, da jeg kommer ud, faar jeg 3 lussinger og løfte om, at Dorff og Chr. skal blive smidt ud, hun vil ikke fortælle far, hvorfor, da jeg er kommet i seng, vil hun tage mig med mildhed, saa jeg maa jo haabe, at hun betænker sig, tænkt hvis Dorff skulde rejse, det var skrækkeligt, men jeg vil fedde for far og saa sker der ikke noget, vi vil ikke holde saa mange stævnemøder, men derfor kan vi jo elske hinanden lige højt, han maa ikke blive smidt ud, jeg filosoferer meget over sagerne i nat, hun kan ikke have set os, det gør ikke noget, at de  gamel ved, at ꓕ og jeg kan lidt hinanden, bare de ikke straks betragter ham som svigersøn, for jeg vil hvist ikke have ham, maa haabe, at der kommer en bedrer – og dog.