Faster har meget at lave, og jeg driver – skønt ikke? Jeg køber usandsynlig mange kager hos Hof – er min ven. Vi ringer ind til Taarnby, de kommer førend vi havde beregneet. Faster bestiller 25 stk. smørrebrød, og saa kommer møbelhandler Rasmussen fra Nykøbing. Vi trækker et par timer rundt i lejligheden og drikker saa en kæmpe eftermiddags kaffe, 6-7 store fade, til os 4 mennesker. Jeg er den eneste, der tør rører det.
Onkel og jeg gaar paa stationen for at hente far og mor, men toget er 1 time forsinket. Mor har ikke været her siden i 35. Vi ser malerier og faar en fantastisk frokost, som undskyldes. Skorstenen er ødelagt af en granat paa konfirmationsstuen. Den politiske situation diskuteres meget livligt. Saa begynder far at fortælle, og de stakkels mariboere hører klokken slaa baade 1-2-3-4-5-6 og 7 – her er intet ur. Haaret rejser sig paa hovedet af onkel og vi kommer først i seng kl. 1 . Der er en tysk maskine over Maribo i nat. Hvilken begivenhed.
v: 1 mops.