Vi faar en prøve i hver af fysiktimerne. Jeg har 80 kr med, dem lader jeg ligge og flyde demonstrativt. Dorff henter mig, men han maa vente, mens jeg efter skoletid er inde at synge Kong C., høre rektor tale og synge, „kongernes konge”.
Vi følges med hinanden i hånden hen til Lunkes friluftsmagasin, en betjent siger, at det er forbut at køre med hinanden i hånden, men saa siger jeg at vi er vandt til det, han smiler og kan se det komiske i situationen. Jeg køber et par skibukser til 25 kr saa gaar vi hen til Olesen, hvor jeg køber for 60 kr undertøj. Jeg køber det uhyre stærkt og varmt, for et halvt aar siden vilde jeg være blevet fornærmet over at faa saadan noget.
København er meget smukt pyntet. Der siges, at CX abdicerer efter sin fødselsdag, det maa vi da sandelig ikke haabe. Jeg faar en tysk fyldepen af mor. Inger ringer, og jeg er ude hos hende, jeg bliver der til middag, og spiser æbler for en hel uge, vi har nemlig ikke spor i haven i aar. Nu er der kun 200 blade tilbage i ”politibogen”.
Inger er med hjemme et øjeblik. Jeg sidder hele aftenen på ⊥ værelse. Han bliver indviteret med i morgen eftermiddag, og saa faar vi 10 kr. til i morgen aften, W ser en tysk soldat tæve en tjener, der kommer straks 5 tyskere til og en masse danske betjente med revolvere.