Det er dejligt at sove en time længere end sædvaneligt. Vi er inde i den gamle gymnastiksal at spilde kongebold, det er ganske morsomt. Jeg er lige ved at blive hørt i naturhistorie, men saa ringer det. Vi laver sjov i tysk, men det skal vi nu til at lade være med, for hun rakker meget ned. Vi avlevere de 3 smaa stile som vi fik for i gaar. Jeg bliver ikke hørt i engelsk. Efter haandgerning da vi skal hjem regner det meget stærkt, jeg følges med Inger, Vi er inde med min taske og saa tar’ vi ud til hende, vi faar kaffe og ser hendes gaver, hun har ikke faaet saa meget som jeg har, men hun har faaet 7 sange. Vi er ude i plantagen, jeg faar en kurv ildrøde pisionger [pigeoner]. Jeg naar hjem til middag, Tage kommer, mor skal til koncert, mors sag har været i retten læser vi i aviserne. Jeg læser leksier efter kl. 9. Gaar i seng ved 10½ tiden. Jeg har velnok spist mange æbler i dag, uha. Vi bestilder takkekort til Lørdag.