Mandag den 1. juli 1940

 Mandag den 1. juli 1940

Jeg piller to pund syltejordbær og vasker op, er i postkassen med brevet til ⊥. Jeg er flittig – især til at spise af det dejlige, varme vinerbrød. Jeg begynder allerede at skrive til ham igen. Chris Larsen cykler til Jylland med min hilsen til ⊥. De gamle kommer til havefest i stedet for den aarlige biltur, de er indviteret til kl. 3, men begynder at komme kl. 2. W. skal ned at bo ved ⊥, hvis Kr. ikke kommer tilbage, det er rart at jeg saa kan flygte ind til hende. Først ser der ikke ud til at komme ret mange gamle, men senere kommer der 2læs gamle koner med hestevogn, saa bliver vi c. 60.

W. og jeg drikker sodavander og spiser karameller saa det staar efter inde paa  ⊥ gamle værelse. Fru Groot er oppe at se mit værelse. Far betaler 1100 i skat. Ingenør Th. betaler 75 %. De gamle faar hist. [? historie?] i haven. W og jeg cykler ud til Langelinie, vi cykler i en stor bue udenom Tyskerne. Vi kommer hjem 10 ½, mor synes at det er sent og skaber sig. Vi spiser jordbær, og saa tegner jeg.

Leave a Reply