Vi begynder at læse en roman i spisefrikvarteret. Jeg har 2 valdnødder med. Jeg bliver hørt i engelsk og faar mg-, jeg bliver ogsaa hørt i geometri, men faar kun g+ skønt jeg kan det godt. Frk. Borch har knækket en tand, saa hun kan ikke have os i haandgerning, vi faar fri, det er dejligt. Inga er blevet stavlet op med krøller og spænder, herhjemme laver jeg mig et par der er ligesaadan. Jeg gaar og laver ikke noget, men spiser indtil ved 4 tiden, saa læser jeg ”i Panser og Plader” færdig, derefter er jeg hos gartneren. Efter middag løber jeg et par omgange i gaarden. Jeg læser 2/3 af ”Jorden rundt i 80 dage,” den er god. Der er en mængde stødte æbler i kassen fra arkitekten, dem sortere mor fra. Jeg faar 5. Jeg sætter blomster i vand. Far gir mig slik og er paa mit værelse længe. Jeg er i bad, i sengen læser jeg.