Staar op kl. 11 og ortner hækken mod gaarden, efter frokost begynder jeg paa stenhøjen og saver grandgrene af, jeg kører høet bort og kl. 4 er jeg færdig, saa begynder mor og jeg at gaa i køkkenet, jeg bager kræmmerhuse til i morgen og mor bager sandkage, alt bliver vældig fint, men Ellen har et anfald og da mor beder hende om at lave mad svarer hun ”Det kan de sgu selv gøre,” hun beder om sin løn men omsonst, saa rejser hun for 2. gang, mor og jeg vasker op og har det dejligt, kjolen kommer fra fru Pfeifer og vi sender syrener med tilbage. Gert henter ogsaa mange, jeg laver 6 buketter og ortner værelse, Gunnar er vældig flink og bliver her i nat. Jeg er i koldt bad oven paa dagens anstrengelser, der kommer handsker fra arkitektens og krave fra fru Beck.