Det tordner og regner, til frokost er sparekassemanden her, Nanna og jeg er med onkel ude at køre i regnvejret, jeg sluger aviserne om Gurlis fund. I en artikkel læser jeg om fru Ebba Duurlov. Vi ligger paa græsplænen og gaar tur i det brændende varme vejr, jeg faar lov til at trille med vognen; Nanna vælter en æske chokolade paa gulvet, faster tror hvist at det er mig, men siger ikke noget. Onkel indviterer Nanna og mig i biografen, vi ser ”Blaavand melder Storm” med fortale af Stauning, Nanna sover og vi kan ikke høre et kuk af hvad der bliver sagt, den er ogsaa meget slidt, men egentlig meget morsom; bagefter faar vi 2 isbægere og en masse frugt. Faster har . 6000 kr. regnskab og er først færdig kl. 2, jeg kan ikke sove før end der er ro i huset.