Fredag den 14. Juli

Jeg hjelper mor lidt med storvasken, laver frokost, vasker op og er paa politistationen og paa sygekassen, jeg kan ikke blive medlem da far tjener formeget og jeg gaar i skole. Jeg har roser med ind til fru Mouritsen, hunden er kommet hjem fra landet, saa nu er husfreden forbi, hun er naturligvis meget forfjamsket over den. Tøjet sidder vældig godt, i morgen kan jeg hente det, og saa er jeg færdig til at tage paa landet. Jeg køber jordbær og hindbær til middag. Far har besøg af en mand der har været spion for de røde i den spandske krig, han tegner stillingen ved Madrid. Ladetomten bliver gjort færdig. Jeg renser de hvide sko og vander blomster. mor er forfærtelig træt, hun gaar i seng lige efter middagen, som jeg laver, ogsaa jeg er meget træt, og far har hovedpine, han indviterer mig i cirkus. Jeg begynder at tænke paa, hvad jeg skal have med til Tystrup. Er hos skomageren. Jeg gaar tidligt i seng, men kan desverre ikke sove, i morgen er det fars og mors 26 aars bryllupsdag.

Leave a Reply