Jeg bliver hørt 2 gange i aritmetik, faar hvist nok mg+ mg. Nu er fra Hansen holdt op med at komme paa skolen, vi har vikar i dag, hun er meget sød. Vi ser billeder i naturhistorie.
I tysk faar jeg hovedpine og da jeg kommer op til tavlen begynder jeg at tude, [eller: svede?] jeg faar ug, jeg faar lov til at gaa hjem men jeg bliver, er oppe i frikvarteret, i historie siger Møller ”jeg havde ikke troet at du var hysterisk”. Jeg følges med Inger hjem, jeg er kold og ryster. Jeg spiser, ortner værelse, læser leksier, og skriver dagbog for 1. og 2. Dec. Jeg føler mig ikke særlig syg i eftermiddag, mor har en ny frake fra fru Mouritsen med hjem, der er et vældig god snit i den. Paa Torsdag skal jeg paa juleudstilling. Hen ad aften faar jeg hovedpine, jeg har desværre lagt de fleste leksier til iaften. Jeg har ingen roman med hjem, derfor begynder jeg at læse Robinson Kruso igen.
Jeg gaar temmelig tidligt i seng.