Fredag d. 30. september 1938

Damefrisør kl. 5.

Jeg er oppe at få ug% i Aritmetik. Jeg gør ikke gymnastik, derefter gaar jeg op i klassen, der er Børge, han giver mig et stort æble og han viser mig nogle billeder fra Amerika, Inger, Inga og Eri ser dem også, just fine kan man ikke kalde dem er vi enige om. Jeg bliver hørt i naturhistorie og faar omkring mg. Bliver også hørt i tysk, har mange stavefejl. Jeg er lige ved at blive hørt i historie men saa ringer det heldigvis. Jeg sykler sammen med Edith og Inger fra skole. Det ser ud til at vi faar fred. Jeg læser lektier og skriver dagbog for Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag. Er hos damefrisørinden at faa vasket haar og blive vanonduleret, det koster 2 kr. det er dyrt. Mit værelse er blevet gjort rent i dag. Mor skriver seddel om jeg kan faa fri et par dage efter konfirmationen. Jeg vil tidligt i seng, da jeg skal være frisk til konfirmationen. Det har været et dejligt vejr hele dagen, gid det vil holde til søndag, men det gør det nu nok. Laaner mor 5 kr.

Leave a Reply