Taarnby
Vi staar op ved 9½ tiden, drikker kaffe, og jeg ortner mit værelse og mor ortner soveværelset og flytter derind. Jeg plukker blomster til stuerne og har vældig held med mig. Jeg piller en 7-8 frøer op af den murede mødding, det er synd, at de gaar derned og ikke kan komme op igen. Tage kommer paa besøg og vi faar kyllingestej til middag. Pastor Lunn holder 2 tjeneste og der er kun 20 i koret. Pastor Flensmark og frue og deres 2 børn er i kirke. Midt under gudstjenesten toner missen frem foran alteret, men i løbet af 5 minutter gaar den igen ind i kirken, hvorfra den kan komme ud ad et hul der er lavet til varmeapperaterne. Der er bryllup i kirken, og brudeparret faar forkerte atester, og bliver viet med forkerte navne, men saa bliver det gjort om. Vi faar eftermiddagskaffe i haven og det er et yndigt vejr. Karin piller roserne og jeg plukker en yndig buket roser til hende, men hun glemmer dem og saa gir jeg Tage dem. Vi spiser aftensmad i haven. Jeg strikker en halv ryg i min trøje, men det er ikke pænt. Vi drikker te i havestuen da en lille prop er sprunget i gaar aftes og vi har glemt at forny den. Jeg spiser 4 dejlige æbler og en forfærdelig bunke kirsebær. Tage indviterer os ind paa regensen en dag; men siger at vi skal telefonerer inden da han moske er på Bispebjerg eller Gea. Mor sover i soveværelset for første gang siden vi tog til Estland og siger at der er meget lyst. Jeg ruller mig da jeg er bange for at blive for tyk, det vil jeg gøre hver dag.