Torsdag d. 30. Juni

Taarnby

Jeg staar op ved 10 tiden, drikker te, snakker med malerne, klæder mig paa, ortner mit værelse og mors og min seng, saa spiser vi middag og jeg begynder at læse ”kvinde”, og i eftermiddagens løb, faar jeg læst et halvt hundrede sider, der tyder riktigt godt, men dog er meningen lidt svær at fatte. Jeg vander mine blomster, saa de sejler, men fortiden skal de ogsaa have meget vand. Det regner, saa jordbærrene koster kun 40 øre pundet, det er meget billigt, og vi skal ogsaa sylte nogle. Pastor Almer [eller Ulmer?] har en begravelse i kirken og er indenfor i 20 minutter, vi byder ham paa kaffe, men han vil ingen ha’, saa mor og jeg drikker helleringen, vi er paa smaldkost fortiden, det er rart, bare man kan slanke sig lidt. Malerne begynder paa soveværelset.

Vi faar fine jordbær til middag, og bestefar og de fra Tostrup lover halvvejs at komme herud, da de har bestemt at de vil besøge grandtante og hun har hovedrengøring, og derfor ikke kan have dem. Mor og jeg drikker hver et glas vin inden vi gaar i seng og dertil spiser vi en bridgeblanding. Jeg piller alle de udsprungne og visne roser af i de 2 store bede.* Jeg kaserer min kalander, og hænger i stedet for dem en vedben, den pynter meget, og paa dens gamle plads hænger jeg de to flag. Nu faar jeg snart et nyt vindue, det bliver dejligt at kunde faa morgensol.

Leave a Reply