Tage er her. ꓕ pudser mine sko. Jeg foræder mig i kalvestej. Lunn er paa weekend. Mor, Tage og jeg gaar ind til byen. I slangerupbanen møder vi morbror Moss [?], han skal ogsaa til Bents konfirmation i hareskoven. Hele mors familie er samlet og det er hyggeligt. Vi unge gaar en meget lang tur hen til en tysk flyvemaskine, der faldt ned i gaard. Ih, hvor er den smadret. Lige ved siden af, er der 3 smaa svæveflyvere, der holder øvelse. Henny giver mig et stykke kunstbakkait fra en tysk jager. Det er mange aar siden, at jeg har været der før, jeg kan næsten ikke huske det. Der er digtet et vers til hver af de unge. Jeg har Mosser til bords. Han kender Muxoll. Jørgen laver tegninger til sangen. Far kommer senere.
Ove er tilbudt en stilling som professor i Iran. Otto er ikke officer mere, han uddanner bestyrer til arbejdsløshedsskolerne. Han er den førende, men nominelt kun 2. kommanderende. Jeg har aldrig set Oves Per før, han er vældig sød. Vi tager ind med 9. toget, det er fyldt med tyskerpiger, men soldaterne faar en kupe for sig selv. Vi kommer for sent til bussen, saa vi gaar ogsaa hjem. Jeg faar da gaaet noget i dag. Jeg føler mig som et brystbillede. Isses ur er gaaet i staa, saa en gang i nat myldre hun ind til mig. Senere kommer hun igen. Temmelig hensynsløs.
r:[rødvin] 4