Jeg staar op kl. 11, bedstefar siger, at nu er der ikke længe til at jeg kan komme hen at faa en mid.søvn, jeg er træt og skriver dagbog. Der stormer meget. I gaarden staar en herreløs damecykel opad en lygtepæl, hvor der staar omklædning forbut. Dik læser historier op, saa vi er flade af grin. Ved kaffen taler de om drukneulykker, saa da Eve vil have mig med i vandet, vil far med, saa maa vil vi ikke. Det er ikke saadan, naar mandfolk faar helteglorie om sig. Det stormer, saa vi er med Grete paa søen, jeg ror næsten hele tiden, far er irratabel, men jeg giver ham igen. Vi plukker en meget stor buket aakander til tante Johande, men vi har ingen fisk med hjem.

De er forfærdelig gæstfrie og søde mod os, men vi tager hjem til aftensmaden, der har ventet et par timer. Jeg hjelper Eva, der har samvittighedsnag over, at hun har været borte i eftermiddag, med opvasken. Saa tegner vi hver et par grønlændere og en skiløber, mine er sikrest, men far kan lide hendes ”uskyldige” ansigter, hun giver dem nemlig babyface alle sammen – hun siger, at det bunder i vor karakter. Der er brev fra Henny.