Vi har lærer List i den sidste tysktime, og sangtimen, han siger at vi synger godt i vores klasse. Jeg faar de 25 billeder af mor, som jeg har bestilt, men jeg kommer til at bøde med 3,75 kr., de fleste er gode, men der er 2, der er saa dorlige, at jeg ikke kan sætte dem ind i albummet. Far laaner 100 kr. af mig til Gunnar, men han skal nok laane 100 til. Jeg spiser alt for meget i dag, 2 is, men jeg gir´ Lise den ene. Far har for 33 kr. billeder med hjem til mig, og jeg faar for 16,50 kr. – 105 billeder, men om et par dage faar jeg lige saa mange til.
Gidde er her paa motorcykkel, og jeg faar en tur paa motorcyklen, det er morsomt, men jeg faar vælted motorcyklen oppe ved bakken.
Jeg læser en lille smule lektier igen, for nu skal vi jo snart have Eksamen.
Mor er inde hos Grethe, da der er fødselsdag i hjemmet.
Jeg faar den blaa frake til 275 kr. Det er forfærdeligt koldt, og jeg må laane Lises trøje på skolen, herhjemme gaar jeg i min blaa ternede dragttrøje.
Jeg gaar tidligt i seng, da jeg har knupper, navnlig en stor filibums på hagen. Der har været 4 barneplejersker her fra børnehjemmet, de var riktig søde. ”Adam” udkommer. jeg læser det. Jeg giver Ove og Inga og Inge en bilet til ”den hvide verden” paa søndag.