Kommer som sædvanelig for sent i kirke. Vi faar hare til middag og derefter jordbær fromage. Gunnar og Tage kommer, Vi taler Jøder og Tyskland i lang tid. Vi gaar en tur til Grønne have og ad Tømmerupkirkevej hjem, det er taaget men ellers dejligt vejr. Vi er i anlæget, dammen er ved at blive tørret ud, der er ikke mere vand, og den bliver fyldt ud med alt skrammel. Inger Ranzhold kommer og bestiller bryllup, da hun hører Gunnars stemme inde fra havestuen er hun lige ved at besvime, Gunnar er ikke ked af det. Vi har en uendelighed af kager til eftermiddagskaffen. Tage læser roman det halve af dagen. Megen af vores tid gaar med aviserne og megen med missen. Tage faar madpakke med ind som sædvanlig, han tager afsted lige efter aftensmaden. Gunnar læser til eksamen, de skal begge op om kort tid. Gunnar bliver til Kl. 2. Jeg drikker kaffe og gaar i seng kl. 11.
Søndag d. 13. November 1938
Svar