Torsdag den 13. Juni 1940

En kl. 8 nede hos ⊥ at spytte [slang – kysse? Eller ønske held og lykke?], han skal til fysik i formiddag, og da han kommer hjem har han 11 1/3, ”akkurat det samme som sidst,” far og mor ved det slet ikke. Jeg gaar ud til Inger og han ”skal i sygekassen,” men vi mødes ved kirkelaagen (hvor jeg faar leje af køkkenhaven) og gaar en tur, vi havner i grøft, hvor vi sidder og har det yndigt i 1 timer. Han er træt og vil vist ikke op til filosofikum om 4 dage – vil vente til jul. Der er en kunstmaler i anlæget, han laver et glimrende billede af kirken. Jeg vasker hvalvirvlen, og lægger den paa mit værrelse, saa er det en hvalplads.

Vi faar grønkaalssuppe og spinat til middag – for det grønne er godt for øjnene; far og mor er til rotaryfest hos Oluf Christensen, saa efter middag gaar ⊥ og jeg op paa mit værelse, hvor jeg giver ham et par tip m.h.t. tegning, derefter ligger vi paa min fifa, og sover, for han er meget træt. Han hjælper mig med at plante 6 kaktus om, saa laver jeg the, efter det danser vi, ⊥ og jeg, efterhaanden faar jeg god øvelse, vi danser 6-10 danse, det vil vi gører tidt. Jeg er nede paa hans værelse, men gaar temmelig tidligt i seng, ikke saadan som W, der skal gaa i seng kl. 11 men ikke gør det, naar hun kan blive fri.