Der er en, der bliver ved at køre om mig, tilsidst spørger han mig, hvor jeg skal hen i aften, han vil ha’ mig med i grafen, han vil følge mig ud til Aabullevarden. Jeg svarer med enstavelseord, saa tilsidst kommer han foran mig, jeg smutter bag om raadhuspladsen, og han kan ikke finde mig igen. Paa Aabullev. møder jeg ham fra forleden dag, jeg kører naturligvis om ham.
Vi giver Bai [en lærer?] lov til at sige du til os. Lektor Høg og lektor Rasmussen har 25 aars jubl. ved skolen, R. gir chokolade. Jeg er morderlig skrap til gymnastik, Inge, Birthe og jeg stikker. Jeg er tungnem i fransk og forstaar ikke et pluk matomatik. Karen og jeg henter gymnastikdragterne hos AP [?] Hansen, han siger Birgit til mig. Fru Lunn er her. Vi bager kager til daaser.
Gunnar m. far og mor og kirsten er herude til afskedsmiddag. De taler saa jysk og er søde. Inger er her ogsaa, vi kommer umaadelig meget sammen.
Jeg kan ikke regne matemetikken. Gunnar tilbyder at betale noget tilbage, det er rart at han ikke længere sylter det, men nu er pengene jo ikke saa meget værd.