Tirsdag den 10. Januar

I dansk læser Rosenholm op fa [for] os af Jortens flugt. Jeg bliver ikke hørt i historie, jeg kan den for en gangs skyld. I fysik har vi mange forsøg, vi faar en stor leksie for. I geografi bliver jeg desverre ikke hørt. I tysk bliver jeg hørt i 2 leksier og kan dem godt, skønt jeg har et par fejl, jeg faar ug som opmuntring. Jeg følges med Inger hjem fra skole, nu er sneen omtrent væk, vi har ogsaa haft den i 1 maaned i træk. Inger B. er her at faa en anbefaling, hun vil paa et kontor. I dag foreligger Duurloos udnævnelse som minister, far og mor er derinde, hun skulde have været oboreret i dag men slap. Missen er inde. Jeg skriver Genfortælling og har masser af leksier. dagbog. Gaar i seng ved 11 tiden, kan ikke sove, far er bange for indbrud.