Vi faar nye danskbøger, vi skal ogsaa læse norsk i aar. Vi faar fru Kolbye og hun dikterer tegnene med, dog jeg gaar glip af et enkelt og jeg har i hvert fald 2 stavefejl. Er oppe i geometri og faar 7. Inger tager med hjem fra skole for at se det nye monstrum, Jernhoffe og Bastian kommer forbi anlæget, far fotograferer os alle 4 mange gange og gir slik. Inger og jeg gaar en tur op til Trille, der er Stanning paa besøg og vi og Ester spiller langbold og har det meget morsomt, Edith viser mig sin ondolat, bagefter drikker vi te hos mig i kabinettet og har det vældig sjovt. Vi 3 tager ned til Karin og Inger i deres nye lejlighed der har smaa bitte hyggelige værelser, de traktere ganske overdaadigt med chokolade, frugt, smørrebrød, kaffe, vermut o.m.a. Vi hører aabningen af den danske paviliong paa verdensudstillingen. Kronprinsen og Laurits Melcher.
Tirsdag 2. Maj 1939
Svar