Vi begynder paa Asien i geografi. Vi lærer 2 nye kanons i sang. Gibber synger den franske, italienske, russiske, engelske og tyske nationalsang. Jeg lover ham litauens og estlands nationalsange, han bliver henrygt. Jeg kan ikke min oversættelse i engelsk men faar hvistnok mg. Vi laver sjov i haandgerning, men dog ikke saa meget som vi plejer, vi taler konfirmation. Jeg er hos skomageren med mine Bally og mine travesko, [eller: havesko?] derefter er jeg hos cykkelsmeden med min cykkel der skal sees efter til vinteren. Jeg syr min straataske med papir og laver en masse andre smaa pillerier i dagens løb tegner, gaar o.s.v. jeg faar det sidste tøj fra storvasken. Det er ganske dejligt vejr. Efter middag er jeg hos bageren at købe strømpebaand til far, jeg laaner Fies sykkel. Jeg faar endelig sat mine stokkebeslag paa stokken. Jeg drikker aftenkaffe med. Har spist for mege frugt i dag.
Bally : Engelsk klassisk herresko