Tegner i tysktimen. Jeg har helt glemt at skrive aritmetik ind, saa jeg maa skrive af efter Inger.
[Gibber] er hel skør, han er ved at rive drengene fordærvet i a klassen. Da jeg kommer hjem, er grev Knut her, han har nogle yndige portrætter med, jeg skal tegnes i pastel hos ham, han ser mine tegninger og fabler om dem ½ time, vi bliver ganske gode venner, jeg følger ham hen til vandtaarnet, han fortæller jydehistorier. Vi faar en ampear [empire] stol fra 1820, den er meget smuk. Har hovedpine. Kronprinsessens køkkenelev er her at besøge Karen, hun fortæller en masse om hoffet. Hendes øjne ligner Svend Christians.