Rosenholm spørger mig, om jeg har læst ”En falsk familie”, for den er nemlig saa skrap, som jeg skal have den. Jeg indviterer latinerne med hjem, men de har heldigvis ikke til [tid], for da jeg kommer hjem, skal jeg hente nøglen hos Købmanden og tage ind til fru Mouritsen med min tyrkisfarvede kjole til Julen. Jeg venter 1 time paa mor, der er inde i det gule palæ, jeg venter, og tager en smart grøn kjole med til mor. Karen har fri, saa jeg laver middagsmad. Tage er her, han har meldt sig som frivillig til den ambulance, der skal til Finland under overlæge Kivits [professor Ove Chiewitz], der skal [8?] læger med, han er nr. 5. Er henne hos overlæren 2 gange. ⊥ er ikke hjemme. Dansk baad minesprænges, [9?] mand gaar ned. Finderne vinder.