Det er vandvittigt glat, jeg falder 5 gange paa vej til skole og er blaa og fyldt med saar og huller paa strømperne, jeg kommer 10 min. forsent og er paa lærerværelset at faa jod paa. Det forlyder at frk. Borch har sladret til viseindspektøren om spetakler i Lørdags, men i Kolbys timer bliver vi ikke skældt ud. I religion læser jeg højt, vi begynder paa en ny bog. Lære Lunds søn har skarlagensfeber saa vi har en vikar, han taler jysk og er skæg, vi bytter navne, jeg hedder Marguritta von Stompe. Jeg spiser masser af slik og en pakke dadler da jeg kommer hjem. Missen er oppe paa mit værelse hele dagen. Tage kommer, han har kun faaet 9 i kirogi. Han faar 15 mandariner med ind. Jeg læser 2 timer historie og bliver først færdig kl. 10½. Skriver dagbog, er træt og gaar i seng kl. 11.