Jeg faar ikke sagt farvel til ꓕ Vi gør forsøg om. En hest myldre ind i en rude. Først forlyder det, at det er en dame, der er faldet ud ad vinduet, saa bliver det til et føl. Vi ser en ambulance og en kran, men ellers intet. Jeg skal have mit gymnastiktøj med hjem i ferien, saa laver jeg en dukke af det, fru Steen bliver gal over den.

Jeg har fingrende 3 gange oppe, da jeg ikke har det den 4. bliver hun gal paa mig og synes, at jeg er umulig. Det øsregner, saa vi kommer ikke til at spille mod Kristianshavn. Jeg tager ud til fru Mouritsen, der er mor ogsaa, nu skal jeg have et skud nyt tøj igen. Jeg følges med mor hjem fra skole. ꓕ kommer hjem kl. 5. Vi er saa underlige mod hinanden, slet ikke, som vi plejer at være, han spørger, om jeg ikke ønsker ham pokker i vold, men det gør jeg sandelig ikke, jeg elsker ham.

Kurt Strøbæk er her, ꓕ bliver jalu, da jeg taler med ham. Tilsidst faar vi talt sammen, og alt ender i fryd og gammen. Vi sidder i hver sit hjørne, mor kommer, banker paa og venter lidt inden hun gaar ind, hun ser paa os, og tror, at det er løgn. Jeg vasker haar. ꓕ vil ogsaa, men jeg er tosset og vil ha’ ham til at vente, da vi skal bruge gas. Jeg er nu et nummer for smaalig. Jeg kan naturligvis ikke et kuk i dag, det er dejligt at have efteraarsferie.