Min skoletaske revner, saa jeg maa laane ⊥. For at understrege min dumhed, hører fru Lilhold mig i komisk lette ting, som det er næsten er umuligt at svare paa. I morgen kommer rektor med karakterbøgerne, ih, hvor vil hun skælde mig ud, bare jeg ikke bliver smit ud. Det øsregner. Vi faar matematik igen i engelsktimen. ⊥ er til Grundtvig forelæsning, og det er mor ogsaa. Grev Knuth er her til eftermiddagskaffe, jeg underholder ham mens far tager imod et lig. Han er meget indsmigrende. Far har solgt 3400 kongemærker. Jeg ved ikke, hvad jeg skrive i stilen til i morgen, men saa kommer jeg i tanke om ”Den trofaste flod,” om den kan jeg skrive en fantastisk stil. Far har ondt efter faldet i gaar, naar han trykker sig paa brystet gør det ondt – hvorfor trykker han sig saa der. Kristensen er herude, jeg kommer først ned kl. 10, men saa har vi det sjovt paa mit værelse mens mor retter stil. Han skal ud med en pige en gang i denne uge, han spørger om han kan kysse hende osv. Mor griner af min stil, den er barnlig, men med daarligt kammoflerede citater fra store personligheder. ⊥ er forfærdelig sød og rørende. Hvis jeg bliver smit ud af skolen, kan jeg nok komme til Maribo at gaa 1. g om. Klokken bliver ogsaa i aften 11 inden jeg kommer i seng