Jeg har ”kyssetegningen” med i skole, Eri sørger for, at Møller bliver opmærksom paa den og tager den, han holder først moralprædiken og roser den bagefter, det er Ibs fødsels- [fødselsdag], saa vi faar læst op af Tyggejørgen [Tykke Jørgen? mon ikke det er Tykke-Niels?]. Eri søger ogsaa, at vise Kolbye den, men det bliver heldigvis forgæves. Inger er med hjemme, vi har en vældig sjov med ⟊, hun er skudt i ⊥. Hun tager hjem kl. 5. Inger B. har fødselsdag, vi er sammen med dem inde at se Køresvenden, de lader vente paa sig. Stykket er ganske pragtfuldt, jeg tror, at jeg vil læse bogen [Køresvenden var baseret på Selma Lagerlöfs roman]. Vi er med dem hjemme til natmad, de har ogsaa depot, jeg læser programmet 2 gange. Far er som sædvanlig gnaven naar vi kører i sporvogn. I hjemmet 12½.