Cykler til København, far køber 2, og mor og jeg hver 2 par sko, vi har ogsaa en mængde andre ærinder, jeg køber stof til en vinterkjole og en del undertøj. Vi møder en mængde bekendte i byen. Tyskerne torpedere en amerika baad med 1700 mand, 1400 reddes. Englænderne tager til gengeld Bremen. Vi er hos fru Mouritsen, jeg faar en dejlig vinterkjole, søger et par sko med japanhæl, men forgæves. Taler med fru pastor Petersen og Erik. Nu bruger mor Christensens klædeskab, gid jeg maatte faa det, men jeg faar nok et andet. Man kan ikke faa fisk, da de ikke tør gaa ud for minerne. I aften maa privatbilerne gaa for sidste gang i ubestemt tid. 12 lejligheder i en ejendom i Esbjerg bliver skudt i grus, 1 dræbt og mange saarede, der bliver kastet mange bomber. Skriver stil om baciller og gaar ned at høre radio, er død træt, men gaar dog først sent i seng. er megt forkølet.