Mange personer nævnes i dagbogen, nogle jævnligt, andre kun én gang.
Her kan du læse lidt om nogle af de personer, der nævnes i dagbogen. Mange af dem er identificeret gennem Birgits poesibog, hvor de underskriver sig med fulde navn og nogle gange adresse.
Listen er alfabetisk efter det navn, som Birgit skriver – nogle gange fornavn, nogle gange efternavn. Dernæst kommer det navn, vi formoder er personens fulde navn. Til sidst kommer nogle bemærkninger om personen.
Hvis du har tilføjelser eller bemærkninger til listen, må du meget gerne skrive en kommentar nederst på siden.
Aldutte
Familiens kat, oftest bare kaldet Mis eller Missen
Avgnete/Augnethe
Agnete Ulmer
Datter af sognepræst i Store Magleby, Mathias Ulmer. Agnete var Frank Lütz Saabye Schaeffers forlovede, de giftede sig 10. marts 1939 i St. Magleby kirke. De blev dog skilt 8. februar 1941 og 3. marts 1941 giftede Agnete Ulmer sig med Erik Hastrup på Københavns Rådhus.
Borch/Borck
Emma Mercedes Borch
Skolelærer på Korsvejens Skole
Børge
Børge Hansen?
Nok Børge Hansen, der var en skolekammerat
Christensen
Studerende, der boede til leje i præstegården
Corneliussen
Bastian Dirch Corneliussen
Overdyrlæge i hæren, boede Amager Landevej 119 og vistnok medejer af Ny Skjeldgaard
Cris, fru Cris
En fru Cristensen optræder som oftest uden h. Hun er formentlig hushjælp i præstegården. Hun var en periode ansat ved Kvinderegensen
Dorff
Emil Andreassen Lundorff
Medicinstuderende, der boede til leje i præstegården. Fra foråret 1940 var han Birgits kæreste.
Duerlow, Duerlov, Duerlou
Sven Peter Duurloo og Ebba Duurloo, née Petersen
Venner af familien. S. P. Duurloo var kontorchef i Udenrigsministeriet, circa 1930-1937 var han charge d’affaires og legationsråd i Kovno/Kaunas i Litauen, hvor Mogens og Elise Strunge besøgte dem. 10. januar 1939 udnævnes S. P. Duurloo til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister (ambassadør) til Athen og Ankara.
Edit, Edith
Edith Hultquist
Klassekammerat. Boede Arkturus Alle 21. Kaldet Trille. Den 26. juli 1939 skriver Birgit, at hun møder “Edit, Trille og Karen” så der er nok en anden pige, der hedder Edit (uden h).
Eja
Ukendt; begravet på Tårnby Kirkegård eller et kæledyr begravet udenfor? Birgit besøger graven og lægger blomster der. Der ses af kirkebogen ingen Eja begravet 1926-38, men navnet er sjældent og muligvis et kælenavn
Ellehauge
Læge Alfred William Ellehauge var den første skolelæge ansat i Tårnby Kommune. Han var bror til Christian Johannes Ellehauge, der var gift med Kirstine Jensen Strunge, Mogens Strunges søster. Dr. Ellehauge var altså Birgits tantes svoger.
Eri
Eri Ruth Jensen
Veninde, klassekammerat. Boede Gemmas Alle 16A
Erlo
Ven, klassekammerat?
Erna
Erna Elisabeth Olsen
Født Slagelse 1913, formentlig en slægtning til moderen, måske niece? Giftede sig 24. marts med Otto Frederik Paludan Andersen, maj 1939 navneforandring til Paludan-Andersen
Fie
Kokkepige i huset hos familien Strunge
Fløytrup/Flöjtrup
Ellen Margrethe Fløytrup
Oprettede 1933 børnehjem i huset Corneliusmindevej 21
Gert
Fra skolen, måske klassekammerat
Gidde
En ukendt slægtning, måske en kusine. Kører motorcykel
Gunnar
Niels Gunnar Auken Jensen
Medicinstuderende Gunnar Jensen var en god ven af Tage Strunge fra gymnasiet i Randers og blev inviteret til at bo på præstegården også, da Tage Strunge flyttede dertil. Gunnar Auken boede der fire år i 1930erne. Han i 1940 gift med Kirsten Lomholt (senere berømt læge og seksualoplyser Kirsten Auken), i Tårnby Kirke – Birgit og hendes mor var vidner.
Han tog i 1942 navneforandring til Auken og er kendt som politikerfamiliens patriark, far til Svend, Margrethe osv.
I Thomas Larsens bog Auken – en familiefortælling, side 15-17, fortæller Gunnar Auken om sit venskab med Tage Strunge.
Gydda
Gyda Hansen?
Gyda Hansen var en klassekammerat
Håstrup-Vig/Haastrup-Vig
Gunnar Haastrup-Vig
Mangeårig redaktør af Amagerbladet. Birgit skriver ofte hans navn med bolle-å, selvom å først blev officielt indført i Danmark i 1948
Ina Fløytrup
En slægtning til Ellen Margrethe Fløytrup
Inga
Inga Jensen
Veninde fra skolen, boede Hindholm Alle 3
Inge
Inge Jensen
Sikkert en klassekammerat, boede Nordmarksvej 7
Inger
Inger Backer
Vist en veninde fra skolen, men det nævnes også at en Inger laver arbejde i huset, hjælper Mogens Strunge, vasker op osv.
Inger
Inger Olsen
Boede Oliefabriksvej 20. Vist en veninde fra skolen, men det nævnes også at en Inger laver arbejde i huset, hjælper Mogens Strunge, vasker op osv.
Inger
Inger Marie Bjerre Nielsen
Vist en veninde fra skolen, men det nævnes også at en Inger laver arbejde i huset, hjælper Mogens Strunge, vasker op osv.
Isse
Isse Strunge
Ukendt slægtning, formentlig er Isse et kælenavn
Jernhoff
Emil Thorval Jernhoff og Ingeborg Frederikke Elise Amalie Jernhoff
ægtepar, venner af familien. Sent gift (1923), hun for anden gang, formentlig barnløse. Boede Løjtegårdsvej 108
Karen
Karen Holm
Birgits veninde, nok fra Korsvejens Skole. Læser nogle gange korrektur for Mogens Strunge. Boede Volmer Kjærs Alle
Karin
Karin Backer
Veninde, nok fra Korsvejens Skole. Søster til Inger Backer
KnudJørgen/Knud-Jørgen
Knud Jørgen Frandsen
Birgits mors søster blev gift Frandsen, altså er Knud Jørgen en fætter. Boede Finsensvej 37A
Kolby
Kolbye-Nielsen
Ægtepar, begge lærere på Korsvejens Skole
Kryger/Krüger
Vistnok hjælpepræst, ordner forskellige administrative opgaver for kirken
Lindebo-Larsen
Johanne Lindbo-Larsen
Tysk immigrant, stærk personlighed med interesse for kirke- og kulturlivet. Indehaver af Stoppenålen, Castor Alle 16
Lise Pfeifer
Kjolesalon, Englandsvej 12A
Lunn
Tage Lunn
Hjælpepræst
Mensinger
Alois Menzinger
Katolsk præst, jesuit og lærer ved St. Knuds Skole og muligvis Ansgar-skolen på Vesterbro, og redaktør af det katolske tidsskrift Credo
Rosenholm
Ejvind Rosenholm
Lærer på Korsvejens Skole
Ruldi
Sofie Magdalene Frandsen
Birgits mors søster var gift Frandsen, altså er Ruldi en kusine, født 19. marts 1917 i Høje Tåstrup sogn. Ruldi giftede sig 10. juni 1944 i Høje Tåstrup kirke og havde da titel af tandtekniker, i avisen annonceredes hun som Ruldi, men i kirkebogen noteredes hendes fødenavn. Vielsen blev foretaget af Mogens Strunge
Scheaffer
Schaeffer
Familien Schaeffer bestod i 1940 af grosserer Wilhelm Hjalmar Schaeffer, hustru Edith Birgitte Schaeffer og døtrene Esther Schaeffer (født 1914) og Jytte Schaeffer (født 1926). De boede Østerbrogade 114, 1.
Sønnen Frank Lütz Saabye Schaeffer var fraflyttet hjemmet, han blev som stud. theol. gift 1939 med Agnete Ulmer.
Når Birgit skriver om Scheaffer, menes der for det meste sønnen Frank, mens faderen kaldes ‘grossereren’
Tage
Tage Karis Nielsen Strunge
Mogens Strunges fætters søn. Efter gymnasiet i Randers begyndte han at læse medicin og boede på præstegården. Senere flyttede han til Regensen. Han bliver kandidat 1939 og senere berømt forsker
W./Wanda
Wanda Jamina Czaikowski
Pige i huset hos familien Strunge. Født 21. marts 1924 på Lolland af polske forældre
Wenneke
Wennecke
Vognmand, havde busruter til og fra Kastrup og Tårnby, arrangerede turistrejser med Mogens Strunge som rejsefører
Inger Bacher er måske identisk med kirkens organist?
Kære Erik
Hmm, jeg synes det fremgår af dagbogen, at Inger Bacher er på alder med Birgit, sådan som hun omtales og hvad hun foretager sig. Så jeg formoder, at hun er en skolekammerat. Men du har måske kendskab til kirkens organist?
mvh.
Peter
Rigtig, jeg kendte Inger Bacher som var organist og underviste i klaverspil. Birgit og Inger var venner i alle årene indtil de begge døde.
Birgit var min gudmor dengang hun var gift med Johan, som var min gudfar. Birgit og Johan og Birgits forældre var gode venner med mine forældre Gitte og Steen Schoujo, som også boede i Tårnby. De blev gift i Tårnby kirke og provst Strunge viede dem. Mine forældre var også i London og besøge Birgit og Johan. Da Birgit og Johan blev skilt mistede de desværre forbindelsen med Birgit. Mvh. Charlotte (Schoujo) Trippetti
Kære Charlotte
tak for oplysningerne 🙂
Vi ved jo desværre ikke så meget om Birgits senere liv, da vi er koncentreret om Tårnby, så det er interessant at vide.
Mvh.
Peter Damgaard