Vig taler i kirken. Mor har feber. Red. er med inde til frokost. Der er en konkurrence i Bit om vores berømte gæster, den er meget svær. Gunnar læser til eksamen her og Tage har vagt, man har forbudt Tage at tage til Finland, da vi har saa faa søvandte læger, men han har alligevel ikke opgivet. Mor giver mig lov til, at lade hendes gamle sølvræv sy om til en muffe. Klokkerne kimer og sneen er helt ren. Jeg viser Karen Loudovikka. Karin, Karen, Gunnar, far, Fisker og Vinter hjælper mig med de 52 navne, saa nu mangler jeg kun 7.
Vi gaar for første gang rundt om juletræet i aar og synger de gamle sange. Karen og jeg sidder sammen i kirken, hun kommer meget sammen med en ung svensker fortiden.
Kirken er fyldt og her er en dejlig højtidelighed. Vi venter paa at klokken skal slaa 12, og saa synger vi ”Klokken slaar, tiden gaar.”