24 Juni

op ved 8 tiden, vi forlader vort flotte logi, og gaar hen paa hotel Palace, hvor vi drikker kaffe komple, taler med fru og frk Steman og bestiller værelse, vi taler om at bliver her i 10 dage endnu, men vi avtaler inted, bagefter er vi henne i den danske legasion, og vi sidder der en halv time, saa tager Tramp os med ud paa en dejlig kørertur. Brigitta og Pirita, det første et meget smukt klosterruin og Piritta den yndigste aa, der har mange smaa vandfal. man sejler i kanoer og alt er saare romantisk, far fotograferer en 3-4 ruller og Tramp skal ha’ de bedste avtryk, vi bliver kørt til huset med marmortrappen, de modernede bekvemmeligheder og snavset, siger i chaselongen og hullet op og tar med vore kufferter til Palace, vi gaar hen paa den gule løve og faar for 1,75 pr. snude lov til at tage alt det smørebrød som vi vil af et stort bor og saa faar vi ogsaa en varm ret; men maven bliver før mæt end øjnene. Vi begiver os ud paa en meget lang eksjaetiksion [nok: ekskursion], hvor vi ser Lange Herman, Tykke margrethe og den dejlige ringmur, der er besat med en mængde taarne, far fotograferer hele tiden, og det bliver morsomt at faa den ejendommelige serie, paa vejen hjem er vi inde i en slikforretning og vi køber en masse schokolade, mor og jeg ser paa forretninger, meget stikker i øjnene, men det er en helligdag saa vi maa vente til i morgen. Ved 6 tiden er vi hjemme og faar et dejligt værelse, der er billiger [billigere] end det hummer, som vi havde sidste nat, far og mor sover til middag, men jeg skriver. Alt gynger for mor og mig endnu efter sørejsen. Jeg hviler mig i 20 minutter. og mit blæk i min fyldepen slipper op saa jeg maa laane fars. Vi gaar en tur op paa Damsbjerget og leder efter udenrigsministeriet, da vi har fundet det gaar vi hjem, men paa vejen hjem møder vi vor gode ven Elfeldt, der har faaet et hotel, vi snakker lidt med ham, saa gaar han ind at spise sin middag færdig og vi gaar hen paa kafeen, hvor der er saa mange mennesker at vi maa gaa et andet sted hen, og vi vælger resturasionen under den danske legasion, men der er ogsaa overfyldt, saa gaar vi hen paa Palace og faar aftenkaffe og franskbrød der, far drikker øl til kaffen, og da jeg er foruntred derover har vi en større sene.

Vi køber frimærker og oppe paa vort værelse skriver vi kort, jeg skriver til Maribo og Inger og far og mor til forskellige andre, far tar med elevatoren ned med kortene og mor og jeg gaar i seng. I nattens løb har vi en større schene hvor far er gal og jeg tuder. Vi sover bedre end sidste nat det siger ikke meget.