Tirsdag den 11. Juni

Jeg er nede hos ⊥. Syr noget for mor. W. Fortæller, at hun er blevet forlaavet, og det er helt rigtigt, for han fulgte hende hjem, naar hun tænker sig om, tror hun, at han hedder Pouel, men hun ved ikke noget om ham. Jeg er lige pludselig begyndt at interesserer mig for mine blomster, saa de trives glimrende. Hitler vil gører sølvet og guldet værdiløst, jeg opsiger 300 kr. og køber 2 sølvfade aff far, det er løvenmønsteret – kronprinsens mønster, jeg vil samle paa de dæktalerkner, nu koster de 210 kr. mor køber et sølvfad til 275 kr. for 220 kr., men jeg maa vente med at hente mit ene fad, til pengene kommer fra banken. Far og mor er rundt i byen og jeg tar’ hjem til ⊥, vi har det dejligt paa hans fifa. I aften er far og mor paa Rønnegaard, den er blevet meget rafineret, Lingreen giver os nogle kardinaltiulipaner. Jeg tegner et billede af Grønland og bruger tusch.

⊥ kommer op at sige godnat til mig, det er rørende. Vi hører en baad blive sænket, først mineskraldet og derefter en endeløs tuden.