Onsdag 3. Maj 1939

Plukker blomster i haven. Jeg laver frokost. Cristensen er oppe til eksamen i latin og det gaar meget godt. Vi cykler til København for at se børnehjælpsdagens optog, ruten er blevet lavet om saa vi maa løbe omkring, og saa ser vi kun lidt af det, vi møder prins Aage, far tager hatten af, og prinsen og en der følger ham siger god dag til os. Vi er i friluftsmagasinet at købe vindjakke til mig og sportstaske til Fie, vi køber sommerfrake og hat til far. Hele dagen kommer vi forsent til alting, men kører sammen med en herrer paa vej fra byen, vi har bestemt at besøge Gunnar, men maa opgive det. Vi begynder at holde op med at fyre. Jeg bliver forkølet i dag. Skriver et længere brev til Fie og læser roman, klistre billeder i album. Skriver lidt i min kogebog det er længe siden sidst. Gaar tidligt i seng.