Onsdag den 19. juni

Jeg køber dækhvit hos købmanden og saa rører maleren farve til ⊥ og mig. Inger ringer, at hun har hørt en skrækkelig historie om mig og kommer og fortæller, at det siges at jeg har sovet hos føllene i kirketaarnet og er blevet smidt ud af betjentene, præstens pige – det er mig men det er sandelig ogsaa W, saa er det maaske rigtigt nok, undtagen det ikke er mig.

Inger bliver her en times tid, hun driller ⊥, mon hun er skudt i ham, det siger han. ⊥ og jeg maler 2 stole, 4 bænke, 4 borde og havehuset, da vi er færdige er vi ogsaa dødtrætte, da mor ikke tror vi hører siger hun at det er gjort lige saa pænt som naar rigtige malere har gjort det. Vi renser os og er ude hos fjerkræsmanden med de 7 tilooversblevne ællinger, de 3 er døde, vi ser nogle yndige smaa kravl og tager hjem af oliefabriksvej, sidder i en grøft og elsker. Far og mor gaar hen til Groots der har søvbryllup, det har Nebuhr ringet mindst 20 gange om, derfor kalder Lunn det for ”fakkeltoget til fru Groot”.

Faster ringer fra Maribo, de kommer herind paa Søndag.

Mor siger at ⊥ og jeg ikke behøver at gaa sammen hele tiden. Vi sidder i mørket hos ⊥, far kommer og snakker med os, han er ikke spor mistroisk, han stiger i vor agtelse.

Der er 3 pindsvin i haven.