Onsdag den 15. Maj 1940

W. kommer op med theen kl. 7, hun har tænkt for meget paa , at nu er det sommer tid; Er nede hos ⊥ hele tiden, jeg plukker en buket blomster til ham, først plukker jeg 2, men de er ikke gode nok. Lunn og jeg er henne hos Ølers med hver en slaamaskine, jeg gaar med min paa nakken. Min store kaktus har ikke godt af at staa ude, den har tapt sin fine grønne farve og bliver hvid, for senere at blive brun. Jeg gaar ned til Kastrupstation efter Wandas cykle, saa skal vi mødes ved badeanstalten og have en rask lille dukkert, men anstalten er blevet ødelagt af isen og det er tvivlsomt, at den bliver aabnet. Jeg er inde hos ⊥ V,  vi har det hyggeligt. Efter middag kører W. og jeg en tur ud til Zoologisk have og retur lige saa snart vi ser et føl, fniser hun, hun kan umuligt staa for en uniform. Vi kommer hjem kl. 10, jer er inde hos ⊥ i en time, Det er vældig hyggeligt, vi sidder i mørke, Chr. Kommer, men han er for ufiks til at afsløre os.