Tirsdag den 10. September 1940

Jeg er længe inde hos ꓕ. Er lige ved at komme for sent. Fie tegner mig i en drypstenshule. Hun kalder mig sjudsket i fransk og jeg kan ikke matmetikken. Dansk, hun er imponeret over at jeg afleverer stil nu. Jeg har Loudovikka med, de synes, at det er en god ide.  ꓕ henter mig kl. 2, saa jeg har ikke tid til at spille haandbold. Paa hjemvejen kører vi sammen, saa jeg forstuver tommelen. Jeg har god tid til i morgen, vi har kun matematik. Teichmann er her til eftermiddagskaffe og middag, han er oppe at se mit værrelse og kan lide det, han er nu sød. Han synes at det er dejligt at være gift, det synes ꓕ og jeg ogsaa. Han er saa sød, han er lige ved at tude, da jeg for sjov siger, at han er profesionel. Det kan jeg ikke taale at se. Jeg begynder først at læse lektier kl. 8. Det gør ondt i min stakkels finger. Isse ligger i sengen, og jeg er inde hos hende.  ꓕ mener, at hendes kavaler har lokket hende ned i Nyhavn, og da han vilde overfalde hende, er hun løbet fra ham og i havnen, det passer jo ogsaa meget godt med, at han vilde have hende med hjem.  ꓕ er sød.