Søndag den 8. September 1940

Det er Grundvigskirkens indvielse, og far og mor er derude.

ꓕ og jeg har det dejligt, han græd den dag han kom hjem fra ferie, jeg var ogsaa ond mod ham, ih, hvor jeg elsker ham. Isse har det godt, hun ærger sig over de cigaretter, der gik i vandet, hendes ur er ødelagt. Tage er skrækslagen, bare aviserne ikke nævner hendes navn. ꓕ, Inger B, og jeg laver middagsmad.

Nu faar Isse da noget til dagbogen. Inger C. er heroppe, vi er ude at trille en tur med hendes nevø, han er tude grim. Vi møder Jernhoffs. ꓕ og jeg følger hende hjem, de kan nu godt lide hinanden, men ꓕ og jeg elsker hinanden. Han vil ha’ mig med i grafen i aften. I søndags talte Morbror Otto i radioen, det var for nationalt, saa det blev afbrudt. Maleren er her til eftermiddagskaffe. En af Isses redningsmænd er her. Var hun faldet i en hvilken somhelst anden aften, var hun dræbt, for ellers ligger der fiskerfartøjer, der er ikke 10% chanse for at det kunde gøres om. Hun faar en farlig skideballe af Tage og har fortjent det. Jeg maler en kagekasse og gidder ikke læse lektier. ꓕ – De er meget forstaaende. Sikken en skylle Isse faar.