Onsdag den 20. September 1939

Vi leger landskamp mellem Danmark og Sverrig i haandbold, jeg er Svensker og vi vinder. Vi har armanden i geografi, jeg tegner en karikatur af ham, han tager min lommebog, men jeg river den fra ham. Da jeg ikke kan min latin siger Rosenholm ”Det nytter ikke at se paa mig med store, barnlige, runde og himmelblaa øjne, det staar i bogen.” Lundorf trøster mig, vi hører radio og har det veldig morsomt. Mor fortæller at sogneraadskaserer Fischer er druknet, det er sandsyneligvis selvmor. Eri og Rie har været ude at sælge høstblomster, de kommer tilbage hertil og besøger mig, vi hører en kat sige miv, det viser sig at det er en killing der sidder under min sofa, den er rasende og vi har en vældig sjov med den. Mor er oppe igen. Ved vantaarnet sker en temmelig stor bilulykke med en af kommunens store vogne. Skriver dansk stil og er nede til kedelig aftenkaffe. Karen Fisker ringer 2 gange i dag.