Mandag den 16. September 1940

Jeg slaar ogsaa den anden tommelfinger, men benene har det godt, siden jeg fik stytted dem med baand.

Vi faar ikke matematik, da fru Lilhold er syg, saa prøver jeg at forstaa noget af hjemmeopgaverne. Bitten hjælper mig. Rektor er inde for at lære vore navne at kende. Adjunkt Bai læser sjove historier op, jeg siger vitser som altid i hans timer.

⊥ henter mig, han er saa sød, men da jeg ikke vil fortælle ham om det digt, jeg har lavet til ham – fordi det er daarligt, bliver han saa underlig, og jeg er lige ved at tude. Jeg faar grisens kranium. Kirkeministeren Fibiger er her for at se anlæget og smage grisen. Jeg faar ikke læst, og i aften er Legasionsraad Henningsen fra Warchau og ham fra Kounas her. De er jo lige kommet fra de farlige egne og kan fortælle en masse. Jeg faar mærkelig nok ⊥ til bords, de andre herrer faar ikke nogen. Tage er her. Jeg gaar ned til ⊥, han skriver igen i Loudovikka, Jeg burde læse matematik, men det bliver ikke til noget, det gaar helt i skoven. Isse kommer hjem, vi driller hinanden med Starcke. ⊥ er sød, jeg faar hilsen fra hans onkel kontorchefen. Det er maaneskin, nu skal vi mørkelægge

l. 7 ½. Naar jeg ikke maa faa et helt glas likør skal jeg ikke have noget. Henny, vor nye pige, er meget underdanig, hun lukker dørene op for mig osv. W. er ved at blive sødere.