Torsdag den 7. September 1939

Hr. og fru Kolbye maa ikke komme i skole da deres unger har skarlagensfeber, ”mor” er ude at se girafferne med de smaa, saa vi har mange fritimer, Rosenholm er saa venlig at tage latin med os fra 1-2, vi er kun faa og kan ikke spor. Jeg har ”the Polish navy” med, Bent laaner den med hjem, de er helt tossede med den. Vander blomster, mange af lektierne er om, saa jeg har ikke meget at bestille, nu skal vi til at spare paa elektrisiteten. Kristensen slaar plæne. Franskmændene gaar gennem Sigfredlinien. Polenbogen skal trykkes i artikler i Kr. Dagblad.

Tirsdag den 3. Oktober 1939

Gaar i skole, men har feber derhenne. Faar 7 i haandgerning. for en gangs skyld faar vi historie af Rosenholm, det er Tenna fødselsdag. Da Manterne [konfirmanderne?] kommer staar Bent (hedning) op og siger tillykke og guds velsignelse, vi er ved at kvæles af grin. Vi har sjov med Henning, der i konfirmationsgave har faaet et armbaandsur, saa stort som en krøder. Læser lektier nede. der er kasserevition, studene og jeg sidder ved 1 bord for os selv, og har det vældig hyggeligt i den følgende tid kan man ikke faa tobak, jeg faar dog. Lundorf er vældig sød, han mener at der er varmt. Mor regner aritmetik og jeg filmer med ham. Far laaner min sparekassebog, og giver den tilbage med 10 kr. mere.

Fredag den 15. December

faar  mg i haandgerning. Jeg regner begge terminsopgaverne helt rigtigt, men sa siger Inger, Bent og Evald, at det sidste er forkert og jeg skriver 2 andre maader at regne det paa, bagefter viser det sig, jeg var den eneste i klassen der havde regnet det rigtigt, og jeg havde streget det ud. Jeg ærger mig naturligvis. Kan intet latin.

Far beder Chr. og mig om, at ortne boghylden i kontoret, da vi er færdige, for [faar] jeg 5 kr. og 3 poser nødder, laver en pæn skaal til paa Tirsdag. Nu er mor snart færdig med den norske trøje, og Karen med sin. Jeg foretrækker romaner 10 gange frem for et strikke tøj, hvor af man ikke bliver klogere.

Lørdag den 20. Juli

Jeg kravler runt i høet, i Dicks huler, jeg er grumme bange for, at jeg skal blive derinde, for jeg kan ikke faa luft. Desværre kan jeg ikke tage en katteunge med, da vi cykler over Slagelse. Efter os kommer 3 Benter, det er Bent fra Hareskov, med 2 af sine kammerader, de har cykled 90 km i modvind. Vi starter, de har været vældig søde mod os. Far er inde i en præstegaard, og vi ser den hellige kilde. En hest er faldet i et hul, saa kun forbenene er oppe. Vi besøger lære Valby og en gaard, dem kender jeg jo slet ikke noget til, de er før min tid, men søde. Det øsregner, saa vi cykler saa hurtigt som muligt fra Slustrup til Slagelse, jeg kommer først, jeg faar Søsters værelse. Far skælder mig ud, fordi jeg siger, at jeg gerne vil ryge. Tante har set paa en dragt, men nu køber jeg den for 25 kr, den har kostet 70.

Forstander Nørregaard er her til aftenkaffe, tante præker en hel masse, saa jeg har hele tiden lyst til at være næsvis. Her er ellers dejligt. I de sidste24 dage har de været i kælderen hver dag saa nær som 3. Jeg hører engelske flyvere og venter hele tiden sirenen, den lyder kl. 12-2, jeg stikker hovedet ud af vinduet, det er et dejligt maaneskin, saa gaar jeg i seng, vi vilde da have storhedsvandvid, hvis vi trode, englænderne vilde spilder en bombe paa os.