naar op til frokost. Det er Karens fødselsdag, hun faar fri, saa jeg laver en del af hendes arbejde. Mor er i byen, jeg gaar ud til Inger efter æblerne, jeg bliver friseret med haaret op o.s.v. Vi bærer de 20 kg mellem os, hendes fingre kommer i klemme, saa stanser vi en smart herrer, der skærer dem ud af træet. Jeg tegner adlethen af til hende medens hun friserer mig. Ved kaffen laver far vrøvl over, at jeg aldrig giver ham nogle. Jeg laver middagen helt alene. Er nede at lave sjov med drengene, viser dem billederne af Tage, vi hyler af grin. Kun et time forsent, kommer familien fra Vinkelvej, de har Adolfh med, jeg gør, hvad jeg kan for at faa en af hans bøger, det lykkes. Jeg bliver indviteret paa en weekend igen, det lykkes dog ikke at overtale mor. Adolfh, er meget pralende, tykmavet og kunstnerisk (spiller).
Fredag den 20. Oktober 1939
Svar